Special Minds i Aarhus, som hjælper unge med autisme i uddannelse og job, har taget initiativ til et helt nyt botilbud målrettet unge med autisme.

NYT BOTILBUD I AARHUS

NYT BOTILBUD I AARHUS

Special Minds i Aarhus, som hjælper unge med autisme i uddannelse og job, har taget initiativ til et helt nyt botilbud målrettet unge med autisme.

Botilbuddet BOAS Aarhus får til en start adresse i Stavtrup, men vil inden for de næste par år rykke til Vækstpark for Socialøkonomi i Viby, hvor også Special Minds holder til.

Det særlige ved BOAS Aarhus er, at det er et botilbud, som er beskæftigelses- og uddannelsesrettet. Tilbuddet henvender sig bl.a. til unge, som skal i gang med – eller allerede er i gang med en STU – og som ønsker at flytte hjemmefra. I botilbuddet kommer de til at bo sammen med andre unge med autisme. Medarbejderne har stor erfaring indenfor autismeområdet og giver den støtte som hver enkelt behøver, for på sigt at blive klar til at bo selv.

Foreløbig åbner BOAS Aarhus i en ejendom i Stavtrup, hvor der er indrettet tre selvstændige værelser samt fælles køkken, bad, opholdsstue og adgang til have.  

Er du interesseret i at høre mere om stedet, så kan du kontakte afdelingsleder Ditte Husth Andersen, BOAS Aarhus på tlf. 21190407 eller dha@suf.dk.

Læs mere om stedet på:

Nyt botilbud i Aarhus

Scroll to Top