Svømmeskolen BOBLEN

Hvad er Svømmeskolen BOBLEN
BOBLEN er en nystiftet forening i Horsens, som vil tilbyde svømning for børn og børn med særlige behov. Det er vores erfaring, at dette tilbud mangler Horsens og omegn, og vi har derfor stiftet denne forening. Nærmere om BOBLEN’s hold for børn med særlige behov Helt konkret vil vi på hold for børn med særlige behov mindske deltagerantallet. Det vil sige, at der max vil være 5-8 på holdet, og der vil være én instruktør pr. 2-3 børn, alt efter barnets/børnenes behov.

Vi vil desuden lægge vægt på en god kontakt og relation med jer forældre, og vil derfor bede jer om at udfylde et skema før den første undervisningsgang, så instruktøren kan være så godt forberedt så muligt. Vi vil herudover sørger for en løbende dialog med jer, så vi kan tilpasse holdet bedst muligt til jeres arns behov. Vi arbejder med faste rammer, struktur og samtidig med plads til børnenes forskellighed. Svømning er ikke kun vandtilvænning og svømmetræning, men også et redskab til at styrke barnets kropsbevidsthed og motoriske udvikling.

Vores værdier
Nogle af de værdier som er vigtige for os er følgende:
– At skabe en god relation mellem barn og instruktør samt mellem instruktør og forælder
– At undervisning og læring sker bedst igennem leg
– At alle gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har.
Hvordan finder i os
Hvis I har lyst til at vide mere om os, så er I velkomne til at ringe på 24596059 eller
25483365. I kan desuden sende en mail på Svommeskolen.Boblen@gmail.com og vi har også en facebookside kaldet Svømmeskolen Boblen.

Scroll to Top